En bog til og om unge med Aspergers Syndrom og alle vi andre, som ikke har helt styr på sociale spilleregler. Pædagoger må meget gerne kigge med! Forfatteren trækker på erfaringer fra sit eget liv, fra sin nærmeste familie og fra sit arbejde som socialrådgiver og lærer. Bogen er oversat og bearbejdet af Anne Skov Jensen, som gør bogen meget anvendelig i en dansk kontekst.

Bogen er bygget op om fortællingen om kulturmødet mellem aspierne og NTerne. De beskrives som to folkeslag: mennesker med Aspergers Syndrom og de neurotypiske, det vil sige de andre, dem der er flest af. På den måde gøres forskellene interessante og et studie værd. Uden at sætte nogen fuldstændig i bås, beskriver Jennifer Cook OToole karakteristiske kendetegn.

F.eks. pointerer hun, at aspiernes "mindblindness" ikke er udtryk for, at de er følelseskolde eller ligeglade.  Forestil dig i stedet, at du flytter til et nyt land og skal lære "socialsk" - uden sprogskole, tolk eller guide.

Venskaber og kærester fylder meget i bogen. Nære relationer er på samme tid rigtigt svære for aspien og en øvebane, hvor fejltagelser lettere tilgives. "Du er nødt til at vide, hvad en ven er, ikke kun hvad en ven ikke er." Et helt kapitel handler om at dumme sig for at lære nyt. Alle gør det!

Der er forskel på venner og bekendte. Tillid er en af forskellene, den er forbeholdt venskaberne. Tilliden skal man gøre sig fortjent til. Man kan øge antallet af niveauer til f.eks. fem: Dem, du hilser på (f.eks. kassedamen). Bekendte. Mulige venner. Venskaber i udvikling. Tætte venskaber. I praksis er der også on/off-venner, meget nære venner og andre niveauer. NTeren opdeler sine omgivelser i endnu flere kategorier, men det er et sted at begynde.

Når det er allersværest, er der håb at hente i en af de smukkeste sætninger, man kan sige til en aspie: "Overfor den rigtige pige eller fyr vil din "pudsige" måde at være på være det mest tiltrækkende i verden."

Den konkrete form kan virke lidt gammeldags, og begreber som taknemlighed og høflighed får ikke for lidt. På den anden side er der nok flere, som bliver afvist pga. for lidt høflighed end det modsatte. Hellere virke lidt gammeldags end grov og uforskammet. En vigtig pointe er, at andre ikke kan se, at du tænker "tak", du er nødt til at sige eller gøre det. Selv om det næppe er et kompliment at blive kaldt "damet", forguder mange i NT-verdenen (og også mange aspier) mennesker, som er "damede" eller "gentlemen". Bogen prøver at balancere mellem den galante og taberen. Det skal være op til læseren at bedømme, om det lykkedes. Skulle man ramme ved siden af, bliver man advaret: Nogle piger kan godt blive provokeret af noget af det, du gør for at du er en gentleman. Det skal du ikke bekymre dig om. Du skal bare respektere det, hvis hun ikke bryder sig om, at du holde døren for hende eller nægter at sætte sig på din plads" [(når du har rejst dig op i bussen for hende.]

Et kapitel handler om forskellige former for tak. Bemærk, når andre giver dig dem; vælg selv den rigtige form at give. Takkegaver må f.eks. ikke være dyrere/finere/større end det, man takker for. Takkegaver er måske lidt gammeldags, og det er begrebet æresgæster også, ligesom rådet om at spørge, inden man tagger på Facebook. Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler råder endda til, at man ikke giver undskyldninger via Facebook eller sms. Det er ellers fint, at der er en del at hente om at begå sig på sociale medier.

Jeg genkender mange af situationerne i bogen fra mit arbejde som støttepædagog. F.eks. at "ørerne er måske de eneste, du har brug for til at lytte, men du har brug for meget mere, når du skal vise, at du lytter." Måske har aspien brug for at dimse for at koncentrere sig (pille ved legetøj, røre ved fingerspidser eller andet), men det distraherer andre. Endnu vigtigere er, at andre tror, man ikke hører efter. Et råd i bogen er at fortælle, at det netop er for at høre godt efter.

Reflekteret lytning bruges som en metode til både at høre godt efter og til at vise den anden, at man lytter. Reflekteret lytning er forklaret i fem lette bullits, og der er eksempler og øvelser.

Komplimenter og kritik er andre mysterier i NTernes verden. NTere bruger hvide løgne, som er svære at forstå for aspier. Nogle gange er ærlig bare FOR ærlig. Et eksempel kan være bedstemor, som har lavet noget mad, du ikke kan lide. "Takt betyder, at man er ærlig uden at såre andre. Det er at vide, hvordan, hvornår eller om man bør sige det, man tænker." Man kan f.eks. bruge Sokrates tretrinsfiltertest: Er det sandt? Er det positivt eller venligt? Er det nyttigt eller nødvendigt?

Nogle emner skal man helt undgå, og bogen nævner penge, religion, handicap, udseende og det, som sker "bag lukkede døre", det vil sige i badeværelset, i soveværelset, hos lægen osv. Man skal heller ikke tale om andre, som ikke er til stede. De regler kan godt gøre det svært at komme ind i en teenagegruppe.

Mange unge har brug for at bygge deres selvforståelse op. Du hører på dig selv 24-7, derfor vil dine tanker programmere dig. Der er vist flere eksempler på, hvordan man kan tænke forskelligt om den samme situation og dermed betegne sig selv på forskellige måder.

Ikke kun jævnaldrende kan være svære for aspierne at omgås. Der er en meget fin liste over, hvornår man skal være særligt opmærksom på, hvad læreren siger. Det kan være, hun taler højere eller gentager noget.

Selv om der undervejs er mange forslag til forbedringer på det du gør, skal du blive ved med at være tro mod dig selv. Bogens sidste ord er: "Vær dig," og det er ikke nogen dårlig konklusion.

Det skinner igennem, at forfatteren er en (tidligere) aspie-pige, især i kapitlet om hygiejne, som ellers er relevant og ikke taler ned til læseren. Det foreslås, at man kan kopiere modellernes look, hvis man har svært ved at sammensætte tøj. Aspie-adfærden ses også f.eks. i en noget lang opstilling først i bogen af de usagte regler i punktform. Heldigvis gentages de i mindre bidder i de relevante kapitler bogen igennem. På samme måde er der sidst i bogen 84 små guldkorn. Det bærer lidt præg af at være de Post Its fra brainstormen, der var til overs, da bogen var skrevet.

Bogen er ikke perfekt, men den er skrevet af et menneske, som pointerer, at ingen er perfekt. Derfor giver jeg gerne Aspiens hemmelige bog om uskrevne sociale regler seks stjerner, for det er en bog, der længe har været savnet.